Sådan gik det til:

Startede lidt forsigtigt i midten af tresserne med at bygge et par linestyret modeller, navnene på flyene er desværre gået i glemmebogen. Det eneste jeg husker er, at de var monteret med en Viking ætermotor, med stilbar kompression via en fingerskrue  i cylindertoppen. Motoren fik jeg aldrig rigtig i gang, propellen stod bare og tippede frem og tilbage, det var det bedste jeg fik den til at præstere, en egentlig propelrotation opnåede jeg aldrig. Skidtet kom aldrig op at flyve og blev foræret væk til en meget entusiastisk ung mand, om det lykkedes for ham, har jeg aldrig erfaret.

Flyvningen blev efter den fiasko lagt på hylden og grundigt glemt. Indtil jeg vandt nogle simple elfly på QXL-Auktionen i foråret 2005, disse billige fly vil jeg dog ikke anbefale, kun et fly ud af fire var i stand til at flyve, brug hellere pengene på noget fornuftigt flyvegrej fra en af vore større modelfly forhandlere, hvor man samtidig kan få råd og vejledning.

Straks vågnede den meget hårdt slumrende modelflyver i mig igen og der var ikke ret langt fra tanke til handling.
Jeg surfede lidt på internettet og opdagede hvad der egentlig var af modelflyvere og tilbehør, ja og endog klubber der tilbød interesserede gratis prøvelektioner.

Jeg så på nettet, at Vordingborg Modelflyveklub arrangerede flyvestævne i august 2005, men jeg tog fejl af datoen og kom op til en meget tom flyveplads. Kørte så en tur til Nykøbing F. Modelflyveklub hvor jeg var så heldig at træffe nogle aktive modelpiloter. Her fik jeg en snak med Per Madsen og Lars Andersen, så deres maskiner og overværede Torben og hans helikoptor, der var jeg godtnok solgt lige på stedet. Week-Enden efter var så stævnet i Vordingborg og selvfølgelig var jeg at finde blandt de interesserede tilskuere.

D.29-7-2005 lå der en komplet startpakke fra Hobby-World indeholdende en Sky Hero og ventede på afhentning fra posthuset. Det var godtnok med rystende hænder jeg pakkede op for herlighederne, en gammel drengedrøm havde pludselig taget form, med ca. 40 års forsinkelse, måtte næsten knibe mig selv i armen for at konstantere, at jeg ikke drømte.

Så var det bare at gå i gang med monteringen og få Sky  Hero`en gjort flyveklar. Her kunne jeg gud-ske-lov søge vejledning/støtte/gode råd på RC-Forummet og hos Per Madsen og Lars Andersen i Nykøbing F. Modelflyveklub.

Var ude i klubben og prøvede skoleflyet med brændstofmotor, med Per som instruktør, synes han var lidt hurtig i vendingen med at gribe ind, når flyveren ikke var der hvor han mente den skulle være, men det var en kæmpeoplevelse, nu var jeg overhovedet ikke i tvivl om hvorvidt jeg skulle flyve eller ikke.
Fik en lektion mere med Lars som instruktør, men denne gang med en to motores skoleelflyver, der var godtnok en hel verden til forskel på de to fly, elflyveren var lidt lettere at tæmme end brændstofflyveren.

Et par dage efter tog jeg så springet og tog alene ud at flyve med min nye Sky Hero, efter "kun" to prøvelektioner. Starten gik vældig fint og jeg manøvrerede lidt forsigtigt flyet rundt i luftrummet. Efter ca. 10 min. lavede jeg en fin indflyvning til landing, det forløb meget fint, indtil flyet var 1½-2 m. over landingspladsen, der mistede jeg kontrollen over den, jeg troede det var radiosvigt, men ved at forklare en garvet pilot omstændighederne omkring styrtet, var det for lav indflyvningshastighed, flyet kunne ikke reagere på rorene og stallede, den tog jorden med bagbords vingespids så næsen og til
slut styrbords vingespids, alt i en vinkel på ca. 45°. Der var så ikke andet at foretage sig end at samle stumperne op og køre hjem.
Jeg skyndte mig at købe et nyt træningsfly som blev et AT40, jeg vidste ikke rigtig om det kunne betale sig at reparere Sky Hero`en, men den er nu flyveklar igen efter en større reparation, kun halepartiet var helt uskadt, der måtte en ny vinge til.
Nu venter jeg pænt med at flyve på egen hånd, indtil jeg har fået lidt mere rutine.

Jeg er i dag medlem af Nykøbing F. Modelflyveklub, at det lige netop blev den klub er pga., den fine modtagelse jeg fik den første gang jeg havde dristet mig ind på deres flyveplads.

Alle mine dumme spørgsmål blev besvaret med stor tålmod, det var venlige og meget imødekommende mennesker at tale med.

Hvem havde troet, at man som 59 årig, med 40 år i hi, igen blev komplet solgt til modelflyvehobbyen.

Efter at min Sky Hero havde kysset Moder Jord, investerede jeg i en TwinStar I, som skulle agere træningsfly for at skåne mine balsamodeller, den skulle være meget nemmere at reparere efter et styrt. Det er også helt rigtigt, man skal bare sørge for at få alle stumperne samlet sammen, så er det bare hjem og samle puslespillet (skumflyveren). Lidt forstøvet vand på den ene del, lidt PU-lim på den anden den og lidt indpakningstape for at holde delene sammen til det er tørt. TwinStar`en er så flyveklar igen efter ca. 3 timers hærdning.

Alt dette fik jeg til fulde også brug for. Jeg fløj næsten ikke det første halvår i 2006, hver gang flyveren kom i luften så strøg den direkte i jorden, hjem og lime, klar igen næste dag og historien gentager sig nok en 10-12 gange. Satte en ny modtager i og bad èn af klubbens garvede modelpiloter om at tage en prøvetur med TwinStar`en. Det endte ikke ud i styrt, men der var rigelige med radioflip og maskinen blev med lidt besværligheder landet. Jeg udskiftede den lille 4kanals modtager ud med en 8kanals dobbelt super modtager, det var noget der hjalp, nu blev det til rendyrket flyveglæde, efterfølgende styrt kunne nu kun tilskrives min manglende rutine. Det var godt nok lige før jag havde opgivet alt om modelflyvning. Hvor uheldig har man lov at være, to sprit nye modtagere med fejl på var lige ved at knække min entusiasme omkring modelflyvning. TwinStar`en er nu blevet udskiftet med en tilsvarende, den gamle var blevet for tung af alle sammenlimningerne.

I år 2007 har jeg fløjet en hel del med en EasyStar, som jeg har forsynet med krængror. Det er en fantastisk god begynderflyver. Krængrorene kan igennem min Hitec Optic 6 sender programeres til at fungere som flaps samtidig med at krængrorsbevægelsen bibeholdes, dette medfører at der kan landes med ganske lav indflyvnings hastighed.

Sæsonen 2007 er ved at være slut og dårligere sæson skal man vist lede længe efter, der har ikke været ret mange gode flyvedage.

Jeg har endnu ikke erhvervet A-certifikat som giver lov til at flyve på andre modelflyveklubbers pladser, uden certifikat må man pænt blive hjemme på sin egen klubs bane, men jeg håber på at erhverve certifikat i 2008.

Ja det blev heller ikke i 2008 jeg nåede at erhverve A-certifikat, der var sandelig ikke ret mange gode flyvedage, når det endelig var flyvevejr ja så havde man nået at planlægge noget andet. Jeg tror jeg fik afviklet 14-16 flyvninger og det er jo ikke noget der styrker rutinen med så få. Nu satser jeg meget hårdt på at det certifikat skal i hus her 2009.

Søndag d. 5. april 2009 havde vi standerhejsning i Hangar 4800 , (klubben har skiftet navn) vejret var ikke rigtig med os til forårets første flyvning, men jeg må sige, at det har artet sig en hel del til det bedre her frem til 1. maj.

Året 2009 gik ikke helt efter min plan. Det begyndte rigtig godt med 5 super gode flyvninger med tilhørende skadefri landinger med mine skummodeller. Det er noget der styrker selvtilliden, nu er jeg blevet meget mere opsat på, at i år skal det være, A-certifikatet skal i hus.

Grundet det gode flyvevejr vi har haft i april, besluttede jeg mig for, at nu var tiden inde, til at få en af mine balsa trænere "AT40" med methanolmotor i luften. Den første dag AT40`eren var med på pladsen var der lidt livlig vind, ja faktisk lidt for meget, men nu var modellen kommet med, så skulle den også have luft under vingerne. Starten gik rimelig godt, men vinden drillede en hel del, det var lidt svært at få modellen trimmet ind, samt at rorudslagene var lige vel rigelige store og efter ca. 10 minutters flyvning besluttede jeg mig til at lande, indflyvningen gik ikke lige efter bogen, der var en del turbulenser, som resulterede i en ikke særlig veludført landing, modellen faldt faktisk ud af luften fra en meters højde. Dette bevirkede at næsehjulet blev revet af brandskottet som eneste skade, men det var i grunden billigt sluppet.

Derudover har jeg haft et par skader, en lygtepæl stod pludselig i vejen for landingen med "AT40`eren", pælen ramte højre vinge ca. 15cm. inde fra tippen, modellen roterede halvanden omgang om egen akse i vandret plan og stillede sig på alle tre hjul på landingsbanen. Vingen blev repareret, modellen var atter i luften og fløj rigtig fint. Her blev jeg lidt overmodig og trak modeller meget for hurtigt ud af et dyk, hvilket resulterede i, at reparationen ikke kunne holde til presset og knækkede i luften. Modellen strøg hurtigt mod moder jord og var ikke mulig at reparere. Min Sky Hero opgav efter at have mødt forruden på min egen bil, det var mere en både rude og model kunne holde til. Købte en Big Stick40 som jeg skulle flyve med i 2010, men totalhavererede på jomfruturen, jeg havde taget lidt af v-formen på vingen, det var åbenbart for meget for min manglende rutine, samtidig var jeg uheldig at flyve op mod solen. Da jeg igen fik øjenkontakt med modellen, var mødet med stubmarken uundgåeligt. Den er nu blevet erstattet af en ARTF Big Stik 60`er som jeg skal skal have samlet og sat grej i så den er klar til sæson 2011.

Desværre gik sæson 2010 ikke lige som forventet, min Big Stik 60 blev godt nok klar langt før forventet og jeg regnede med, at nu skulle der rigtig flyves, men hver gang det blev flyvevejr havde jeg på forhånd planlagt noget andet, som også krævede rimeligt godt vejr. Så det med flyvningen måtte bare vente, til der blev bedre tid for alle de små hjemmeopgaver, der også skulle klares.

I skrivende stund 25. feb. 2011 håber jeg det bliver til rigtig megen flyvning i år.

Skulle du efter dette, have fået lyst til at aflægge den nærmeste klub et besøg, benyt dette link til at finde din nærmeste modelflyveplads. Rigtig god fornøjelse.

Med venlige og flyvende hilsener og måske på gensyn, på en eller anden modelflyveplads, et eller andet sted i vort lille land.

OY-4657 Flyvetossen.

Til toppen af siden.